Vores gård ligger i 2 hektar eng og skov mellem de to arme af Kobbeåen (Spagerå og Præstebæk), kun 100 meter væk fra Stavehøl vandfaldet.
En stor del af ejendommen består af eng med spredte æble, kirsebær og valnødtræer. Om foråret er jorden af vores skove dækket af et hvidt tæppe af anemoner og ramsløg. Utallige huler og små klipper inviterer til udforskning og gemmeleg. Spageråen, som flyder gennem vores skov, er et paradis af små strømfald, logdæmninger og stille pøle, perfekt for at bygge dæmninger eller finde insekt larver.
Stavehøl vandfald er det højeste i Danmark med en højde på 7,2 meter og en bredde på 2 meter. Om vinteren og foråret kan man høre en imponerende susen gennem haven, men i midsommeren er der ofte ikke mere end et blidt skvulp tilbage. Navnet kommer fra de bornholmske ord ‘stabbe’ og ‘høl’. En ‘stabbe’ er et gammelt træ (som den gamle eg, der nu vokser højt over vandfaldet), og en ‘høl’ beskriver det dybe, mørke vand under vandfaldet.
Stavehøl var en del af det hellige Bornholmske landskab i jernalderen og vikingetiden. Omkring Gudhjem, bogstaveligt talt ‘gudernes hjem’, var der flere templer og hellige steder. Navne på landskabet omkring Stavehøl, som f.eks. Thors ryg og ‘Gamlevælde’ (gammelt rige) er vidne til den gamle mystiske kraft i dette magiske stykke jord.